Hjælp Til Pårørende Logo

Vores mission er at give pårørende viden og værktøjer til at være en bedre støtte. Teamet bag består af specialister i software, brugerdesign og psykologi.

Kilder

Kvalitetssikring

Sådan sikrer vi den rette hjælp

1. Inddragelse af pårørende

Kvalitative interviews med pårørende for at forstå hvilke problemer de har, i hvilke situationer de har behov for hjælp og hvilken form for hjælp, der er den bedste støtte.

2. Etablering af ekspertgruppe

Udarbejdelse af curriculumplan i samarbejde med psykologer, læger og WHO-eksperter, der sikrer at de pårørende får den rette viden i den rette rækkefølge.

3. Indsamling af viden

Dybtgående interviews med førende læger og psykologer om konkrete emner og problematikker, der inddrager principperne fra evolutionspsykologien samt kognitiv adfærdsterapi og dens videre udvikling.

4. Literatur

Inddragelse af forsknings-baseret litteratur foretaget af interne psykologer, der sikrer at Hjælp Til Pårørende følger behandlingsretningslinjerne for de videnskabelige lægeforeninger samt velvurderede behandlingskoncepter. Alt indhold er evidensbaseret.

5. Læringsmetode

De interaktive videokurser og værktøjerne er skabt ved at anvende en læringsmetode, der anbefales af eksperter fra bl.a. Harvard- og Stanford University. Læringsmetoden sikrer, at kompleks viden omdannes til et sprog alle kan forstå, og hvor der samtidig er fokus på at de pårørende kan bruge den nye viden kan bruges direkte i hverdagen, så den gør en reel forskel.


Alt indhold udvikles efter evidens-baserede metoder og nyeste forskning

Effekten af ​​digital sundhedshjælp

Digital sundhedshjælp er lige så effektiv som psykoterapi, der finder sted i en praksis. Undersøgelser af effektiviteten ved digital coaching:

Backhaus, A., Agha, Z., Maglione, M. L., Repp, A., Ross, B., Zuest, D., Rice-Thorp, N. M., Lohr, J., & Thorp, S. R. (2012). Videoconferencing psychotherapy: A systematic review. Psychological Services, 9(2), 111–131. https://doi.org/10.1037/a0027924

Berryhill, M. B., Culmer, N., Williams, N., Halli-Tierney, A., Betancourt, A., Roberts, H., & King, M. (2019). Videoconferencing Psychotherapy and Depression: A Systematic Review. Telemedicine and E-Health, 25(6), 435–446. https://doi.org/10.1089/tmj.2018.0058

Norwood, C., Moghaddam, N. G., Malins, S., & Sabin‐Farrell, R. (2018). Working alliance and outcome effectiveness in videoconferencing psychotherapy: A systematic review and noninferiority meta‐analysis. Clinical Psychology & Psychotherapy, 25(6), 797–808. https://doi.org/10.1002/cpp.2315

Thomas, N., McDonald, C., Boer, K., Brand, R. M., Nedeljkovic, M., & Seabrook, L. (2021). Review of the current empirical literature on using videoconferencing to deliver individual psychotherapies to adults with mental health problems. Psychology and Psychotherapy: Theory, Research and Practice, 94(3), 854–883. https://doi.org/10.1111/papt.12332

Tönnies, J., Hartmann, M., Wensing, M., Szecsenyi, J., Peters-Klimm, F., Brinster, R., Weber, D., Vomhof, M., Icks, A., Friederich, H. C., & Haun, M. W. (2021). Mental Health Specialist Video Consultations Versus Treatment-as-Usual for Patients With Depression or Anxiety Disorders in Primary Care: Randomized Controlled Feasibility Trial. JMIR Mental Health, 8(3), e22569. https://doi.org/10.2196/22569

Simpson, S. G., & Reid, C. L. (2014). Therapeutic alliance in videoconferencing psychotherapy: A review. Australian Journal of Rural Health, 22(6), 280–299. https://doi.org/10.1111/ajr.12149

Brug af digital sundhedshjælp

Digital sundhedshjælp støtter dig med at genkende dine egne problemer og symptomer, samt forbedre kommunikationen med psykologer og læger.

Undersøgelser af fordelene ved digital sundhedshjælp:

Eichenberg, C. Psychotherapie und Internet. Psychotherapeut 56, 468–474 (2011). https://doi.org/10.1007/s00278-011-0865-9

Johnson, J. A., Devdutt, J., Mehrotra, S., Bhola, P., Sudhir, P., & Sharma, A. (2020). Barriers to Professional Help-seeking for Distress and Potential Utility of a Mental Health App Components: Stakeholder Perspectives. Cureus. Published. https://doi.org/10.7759/cureus.7128

Hvordan skabes indholdet i Pårørende-appen?

Alt indhold og alle øvelser i den digitale coaching er udviklet i samarbejde med psykologer og læger, og er baseret på evolutionspsykologi og principperne for kognitiv adfærdsterapi og dens videre udvikling. Dermed følger Hjælp Til Pårørende behandlingsretningslinjerne for de videnskabelige lægeforeninger samt velvurderede behandlingskoncepter. Alt indhold er evidensbaseret.

Relevante retningslinjer og manualer 

Angst

Breinholst, S., Esbjørn, B. H., & Christiansen, B. M. (2017). Fri af angst. Akademisk Forlag.

Breinholst, S., Tolstrup, M., & Esbjørn, B. H. (2019). The direct and indirect effect of attachment insecurity and negative parental behavior on anxiety in clinically anxious children: It’s down to dad. Child and Adolescent Mental Health, 24 (1), 44-50. https://doi.org/10.1111/camh.12269

Breinholst, S., Walczak, M., & Esbjørn, B. H. (2019). Do Parental Behaviours Predict Anxiety Symptom Levels? A 3 Year Follow Up. Journal of Child and Family Studies. 28 (12), 3425-3432. https://doi.org/10.1007/s10826-019-01524-3

Esbjørn, B. H., Breinholst, S., Christiansen, B. M., Bukh, L., & Walczak, M. (2019). Increasing access to low-intensity interventions for childhood anxiety: A pilot study of a guided self-help program for Scandinavian parents. Scandinavian Journal of Psychology, 60 (4), 323-328. https://doi.org/10.1111/sjop.12544

Hagstrøm, J., Spang, K. S., Christiansen, B. M., Maigaard, K., Vangkilde, S., Esbjørn, B. H., ... & Plessen, K. J. (2019). The Puzzle of Emotion Regulation: Development and Evaluation of the Tangram Emotion Coding Manual for Children. Frontiers in Psychiatry, 10, 723. https://doi.org/10.3389/fpsyt.2019.00723

Walczak, M., Reinholdt-Dunne, M. L., Normann, N., Christiansen, B. M., & Esbjørn, B. H. (2020). Mothers’ and children’s metacognitions and the development of childhood anxiety: a longitudinal investigation of transmission. European Child & Adolescent Psychiatry, 30(3), 451–459. https://doi.org/10.1007/s00787-020-01531-6

Depression

Bjørnshauge, D., Hjerrild, S., & Videbech, P. (2019). Electroconvulsive Therapy Practice in the Kingdom of Denmark. The Journal of ECT, 35(4), 258–263. https://doi.org/10.1097/yct.0000000000000586

Kragh, M., Larsen, E. R., Martiny, K., Møller, D. N., Wihlborg, C. S., Lindhardt, T., & Videbech, P. (2018). Predictors of response to combined wake and light therapy in treatment-resistant inpatients with depression. Chronobiology International, 35(9), 1209–1220. https://doi.org/10.1080/07420528.2018.1468341

Moeller, S. B., Gbyl, K., Hjorthøj, C., Andreasen, M., Austin, S. F., Buchholtz, P. E., Fønss, L., Hjerrild, S., Hogervorst, L., Jørgensen, M. B., Ladegaard, N., Martiny, K., Meile, J., Packness, A., Sigaard, K. R., Straarup, K., Straszek, S. P. V., Soerensen, C. H., Welcher, B., & Videbech, P. (2021). Treatment of difficult-to-treat depression – clinical guideline for selected interventions. Nordic Journal of Psychiatry, 1–12.  

https://doi.org/10.1080/08039488.2021.1952303

Videbech, P. (2020). Hvad er depression? - bliv klogere på årsager, behandling og forebyggelse. FADL.

Kriser

Illeris, K. (2007). Læringsteoriens elementer – hvordan hænger det hele sammen?. I K. Illeris (Eds.), Læringsteorier – 6 aktuelle forståelser (1. Udgave)(s. 11-39). Roskilde: Roskilde Universitetsforlag.

Illeris, K., (2013). Tranformativ læring og identitet (1. Udgave). Frederiksberg: Samfundslitteratur.

Mezirow, J. (1990). How Critical Reflection Triggers Transformative Learning. I Mezirow, J. (Ed.), Assosiates., Fostering Critical Reflection in Adulthood – A Guide to Transformative and Emancipatory Learning. San Francisco: Jossey-Bass Inc.

Mezirow, J. (1991). Transformative Dimensions of Adult Learning. San Francisco: Jossey-Bass Publishers.  

Mezirow, J., (2007). Transformativ læring – overblik, svar på kritik, nye perspektiver. I K. Illeris (Eds.), Læringsteorier – 6 aktuelle forståelser (1. Udgave)(s. 109-133). Roskilde: Roskilde Universitetsforlag.

Følelser

Bachner, Y. G., Guldin, M. B., & Nielsen, M. K. (2021). Mortality communication and post-bereavement depression among Danish family caregivers of terminal cancer patients. Supportive Care in Cancer, 29(4), 1951-1958. https://doi.org/10.1007/s00520-020-05685-6

Breggin, P. R. (2015). The biological evolution of guilt, shame and anxiety: A new theory of negative legacy emotions. Medical Hypotheses, 85(1), 17–24. https://doi.org/10.1016/j.mehy.2015.03.015

Breggin, P. R. (2015). The biological evolution of guilt, shame and anxiety: A new theory of negative legacy emotions. Medical Hypotheses, 85(1), 17–24.  

Gilbert, Paul (2003). Evolution, social roles, and the differences in shame and guilt.  Social Research: An International Quarterly 70 (4):1205-1230. http://www.jstor.org/stable/40971967.

Gu, S., Wang, F., Patel, N. P., Bourgeois, J. A., & Huang, J. H. (2019). A Model for Basic Emotions Using Observations of Behavior in Drosophila. Frontiers in Psychology, 10. https://doi.org/10.3389/fpsyg.2019.00781

Izard, C. E. (2007). Basic Emotions, Natural Kinds, Emotion Schemas, and a New Paradigm. Perspectives on Psychological Science, 2(3), 260–280. https://doi.org/10.1111/j.1745-6916.2007.00044.x

Knoop, H. H. (2013). Positiv psykologi. Aarhus Universitetsforlag.

Las-Hayas, C., Mateo-Abad, M., Vergara, I., Izco-Basurko, I., González-Pinto, A., Gabrielli, S., Mazur, I., Hjemdal, O., Gudmundsdottir, D. G., Knoop, H. H., Olafsdottir, A. S., Fullaondo, A., González, N., Mar-Medina, J., Krzyżanowski, D., Morote, R., Anyan, F., Ledertoug, M. M., Tidmand, L., . . . Ingibergsdóttir, A. (2021). Relevance of well-being, resilience, and health-related quality of life to mental health profiles of European adolescents: results from a cross-sectional analysis of the school-based multinational UPRIGHT project. Social Psychiatry and Psychiatric Epidemiology. Published. https://doi.org/10.1007/s00127-021-02156-z

Moeller, S. B., & Bech, P. (2019). The Metacognitive Anger Processing (MAP) Scale-Validation in a Mixed Clinical and a Forensic In-Patient Sample. Behavioural and Cognitive Psychotherapy, 47(1), 81-94. https://doi.org/10.1017/s1352465818000140

Moeller, S. B., & Bech, P. (2019). The Metacognitive Anger Processing (MAP) Scale-Validation in a Mixed Clinical and a Forensic In-Patient Sample. Behavioural and Cognitive Psychotherapy, 47(1), 81-94.

Nielsen, M. K., Christensen, K. S., Neergaard, M. A., Bidstrup, P. E., & Guldin, M-B. (2020). Exploring Functional Impairment in Light of Prolonged Grief Disorder: A Prospective, Population-Based Cohort Study. Frontiers in Psychiatry, 11, [537674]

https://doi.org/10.3389/fpsyt.2020.537674

Nielsen, M. K., Christensen, K., Neergaard, M. A., Bidstrup, P. E., & Guldin, M-B. (2020). Grief symptoms and primary care use: a prospective study of family caregivers. BJGP Open, 4(3).

https://doi.org/10.3399/bjgpopen20X101063

Parr, L. A., Waller, B. M., & Fugate, J. (2005). Emotional communication in primates: implications for neurobiology. Current Opinion in Neurobiology, 15(6), 716–720.  

https://doi.org/10.1016/j.conb.2005.10.017

Pedersen, M. H., Møller, S. B., Poulsen, S., Gondan, M., Grafton, B., Austin, S. F., Kistrup, M., Rosenberg, N. G. K., Howard, H., & Watkins, E. R. (2020). Group rumination-focused cognitive-behavioural therapy (CBT) v. group CBT for depression: phase II trial. Psychological Medicine, 50(1), 11-19

https://doi.org/10.1017/s0033291718003835

Terrizzi Jr., J. A., & Shook, N. J. (2020). On the Origin of Shame: Does Shame Emerge From an Evolved Disease-Avoidance Architecture? Frontiers in Behavioral Neuroscience, 14.  

https://doi.org/10.3389/fnbeh.2020.00019