Denne side er lavet til dig, der mangler forståelse og indblik i, hvad du eller din kære går igennem under en depression. Du bliver guidet igennem, hvad depression er, hvordan depression påvirker, og ikke mindst hvilke tanker, der kan gå igennem hovedet i den svære situation.
Depression er en hyppig og meget alvorlig sygdom. Alle kan få depression, og depression findes i forskellige former og sværhedsgrader
– let, moderat og svær.
Depression er oftest beskrevet som en konstant nedtrykthedsfølelse, og en tilstand, hvor alting oftest bare kan være lige meget, fordi der ikke er mere overskud tilbage.
Der er mange processer, der aktiveres under en depression. Nogle af de biologiske forklaringer på depression, finder vi i hjernen. Der er ikke endegyldige svar på, hvorfor vi udvikler depression, men de hyppigste undersøgelser peger alle på, at forklaringen blandt andet ligger i, hvordan to bestemte dele af vores hjerne reagerer, når de bliver udsat for pres i en længere periode. Det er den er samme proces, der sker for personer, der udvikler stress. De to dele af hjerne omhandler mere specifikt vores hukommelsessystemer. Den ene del står for hjernens forsvar for stresshåndtering. Når vi befinder vi os i pressede situationer, og har supertravlt, så hjælper denne del os med at se muligheder og finde løsninger på de udfordringer, der opstår. Vi kan også se det som vores boble af positivitet, der bliver aktiveret i svære situationer, så vi kan arbejde os ud af dem igen. Denne del af hjernen kaldes hippocampus.
Den anden del står bl.a. for vores alarmberedskab. Det er den del, der reagerer på stress og fare. Den kan også forklares som vores overlevelsessystem - kæmp eller flygt - som opstår, når vi føler os enten virkelige pressede, i fare eller truet.
Ender vi i en kæmp eller flygt situation, reagerer denne del af hjerne ved at udskille stresshormoner og intensivere følelser af angst og frygt. Denne del af hjernen kaldes amygdala.
Meget tyder på, at et komplekst sammenspil mellem opvækst, tidligere oplevelser og belastende begivenheder, kan være årsag til, at den førstnævnte del af hjernen, hippocampus, kommer på overarbejde eller bliver overbelastet. Hvilket resulterer i, at den sidstnævnte del af hjerne, amygdala, går hen og tager over.
Effekten af denne reaktion er, at du vil opleve at udfordringer, hvor der før i tiden kunne findes løsninger eller muligheder i svære situationer, nu er meget mere uoverskuelige at løse. En ond cirkel dannes, hvor positivitetsboblen bliver mindre og mindre og dine tanker bliver mere og mere negative og destruktive.
Forestil dig, at du havde følgende tanker hver dag:
Det er ikke noget at sige til, at det er svært at leve med tanker som disse!
Det er vigtigt at huske på, når der kommer episoder, hvor du som pårørende bliver provokeret af handlinger eller mangel på handling. Episoderne opstår sjældent med vilje. Det kan redde mangle konflikter lige at huske på, hvordan tankemønstre er påvirket af depression.
Heldigvis så har hippocampus en enestående evne til at finde sin styrke og positivitet igen, når først du og din kære bliver opmærksom på depressionen, og arbejder med den.
Motion kan bl.a. give et positivitetsboost, og hjælper med at modarbejder de negative- og destruktive tanker. Kost med meget frugt, grøntsager, fisk og fuldkornsprodukter har også vist sig at mindske risikoen for depression, eller hjælpe med at komme på den anden side af depression.
Det er helt normalt at føle sig trist. Vi har alle dårlige dage, og det er ikke ensbetydende med at du har en depression. Flere af symptomerne skal være til stede samtidig, før der er tale om depression. Du skal være ekstra opmærksom, hvis flere af de følgende symptomer er tilstede: Angst, tristhed, manglende eller nedsat lyst, selvmordstanker, skyld- og utilstrækkelighedsfølelser, uro i kroppen, nedsat eller øget appetit - spiseforstyrrelse. Som en tommelfingerregel skal symptomerne have været til stede stort set hver dag, over en længere periode fx mindst 2 uger, før alarmklokkerne skal ringe.
Det er også meget karakteristisk at personligheden ændrer sig under en depression, og at der opstår uhensigtsmæssige problemer eller diskussioner i arbejds- eller familiemæssige sammenhænge. Hvis du ikke har lige disse symptomer, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at du ikke kan have depression, disse er bare de mest udbredte.
Fysiske depressionssymptomer:
Adfærdsmæssige depressionssymptomer:
Depressioner kommer ikke bare fra den ene dag til den anden uden grund. Depression er ikke noget du selv er skyld i. Det er ikke fordi du er dum eller svag, at du udvikler en depression. Der er ikke nogen, der får depression med vilje!
En depression berører og belaster sjældent kun den der har depression. Depression berører og belaster også de personer, der er tættest på – de pårørende - dig.
Du, som pårørende, bliver meget nemt berørt af, at din kære har det svært. Du kan ligefrem selv få det svært i disse situationer. Det er derfor vigtigt, at du ved, at du er en uvurderlig ressource i alle faser af behandlingen til depression.
Det er derfor også virkelig vigtigt, at der bliver taget hånd om dig, så du kan blive den bedste støtte for din kære med depression, uden at du selv forsvinder i processen.
Det er, hvad Hjælp Til Pårørende arbejder på – at hjælpe dig, så du kan hjælpe din kære!
Vi har brugt flere år på at analysere og kortlægge, hvad du som pårørende mangler i din hverdag for, at du på bedst mulig måde kan passe på dig selv og din kære i denne svære situation. Hvilket forhåbentligt forebygger, at du ikke selv udvikler tendenser til depression eller stress hen ad vejen.
Hvad kan du gøre for at blive den bedste pårørende for din kære med depression?
Vores pårørendeunivers har konkrete, handlingsorienterede råd og værktøjer, der kan klæde dig på til bl.a. at:
Vores terapivideoer er en blanding af videoer med pårørende, psykisk syge og landets bedste psykologer, der alle har til formål at klæde dig bedst muligt på, så du kan blive den bedste pårørende for din kære.
Derudover har vi et frirum, specielt lavet til dig som pårørende, hvor du kan dele erfaringer med andre i sammen situation som dig, helt anonymt, hvis du ønsker det. Nogle har brug for et sted at komme af med sine tanker, hvor andre har mere brug for at læse råd fra andre pårørende, der måske allerede har været igennem det, du går igennem lige nu. Det er helt op til dig, hvordan du bruger det.
SOS hjælper dig som pårørende i akutte situationer. En kombination af hurtig viden og animationsvideoer, så du altid har hurtig og handlingsorienteret hjælp lige ved hånden.
Hør fra andre, der har psykisk sygdom inde på livet. Se alle indlæg.
