Pårørende til Stress

Hvad er stress, og hvorfor får man stress?

Der er mange processer, der aktiveres, når du har fået stress. Svaret på hvorfor, findes bland andet i vores biologi – stress kan nemlig måles i kroppen ved at registrere, hvilke hormoner, der findes i blodet, samt hvilke centre i hjernen, der aktiveres.

Stress skyldes bl.a. overbelastning igennem en længere tidsperiode, og ofte fra flere sider. Stresstilstande kommer ikke fra den ene dag til den anden. Det er noget, der skal udvikle sig, gentages og eskalere over tid, før der er tale om alvorlig stress. Stress tager derfor også tid og arbejde at komme ud af igen.  

Stress kan således forstås som de forandringer, der sker i kroppen og i hjernen, når vi belastes indefra af følelser og tanker og/eller udefra af omgivelserne.

Specielt to områder i hjerne bliver påvirket af stress. Disse to dele af hjerne omhandler mere specifikt vores hukommelsessystemer. Den ene del står for hjernens forsvar og  stresshåndtering. Befinder vi os i pressede situationer eller har supertravlt, så hjælper denne del os med at se muligheder og finde løsninger på de problemer, der opstår. Vi kan også se det som vores boble af positivitet, der bliver aktiveret i svære situationer, så vi kan arbejde os ud af dem igen. Denne del af hjernen kaldes hippocampus. 

Den anden del står bl.a. for vores alarmberedskab. Det er den del, der reagerer på stress og fare. Den kan også forklares som vores overlevelsesmekanisme - kæmp eller flygt - som opstår, når vi føler os enten virkelige pressede, i fare eller truet.  Ender vi i en kæmp eller flygt situation, reagerer denne del af hjerne ved at udskille stresshormoner og intensivere følelser af angst og frygt. Denne del af hjernen kaldes amygdala.  

Effekten af denne reaktion bliver at du vil opleve episoder,  hvor der før i tiden kunne findes løsninger eller muligheder i svære situationer, pludselig blive meget mere uoverskuelig at løse. En ond cirkel dannes, hvor positivitetsboblen bliver mindre og mindre, og du udvikler uhensigtsmæssige tanker, der bliver mere og mere negative. 

Situationer, der førhen ikke var et problem at håndtere, der hjemme eller på arbejdet, kræver lige pludselig meget mere tid, overvejelser og/eller overskud. Situationen bliver herre over dig, og frygt og angst kan begynde at udvikle sig. Dette fører ofte til at du både tidligere og oftere føler, at du står i flygt eller kæmp situationer.  

Kortvarig stress er helt naturligt, og hjælper dig faktisk med at klare farlige eller krævende situationer. Stresshormonerne kvikker dig op, og gør, at du kan yde dit bedste, når du har mest brug for det. Men når der er tale om langvarig stress, betyder det, at du er overbelastet – og typisk eskalerer det, fordi kroppen vænner sig til stressniveauet, og derfor sætter endnu mere ind, når det gælder. Der skabes hele tiden et nyt niveau, der føles som normalt, men som i virkeligheden er et højere, mere eller mindre konstant stressniveau. Kroppen kan ikke holde til det, hvis du konstant er kvikket op, og aldrig får ro til at puste ud.

Alt dette kan måles i kroppen på de fysiske, psykiske og følelsesmæssige symptomer. Overordnet set udløses de fysiske spændinger og smerter af de tanker og følelser, der ligger til grund for stressen – Det fysiske er som regel altid en konsekvens af det psykiske.  

Stress kan i nogle tilfælde udvikle sig til depression og hjertekarsygdomme.  

Symptomer på stress

Der er tydelige symptomer på stress, som kan aflæse ud fra fysisk-, psykisk- og følelsesmæssigopførsel. Under stress er kroppen meget ofte i forsvarsposition, og det kan blandt andet ses og måles på øget muskelspændinger, øget blodtryk og dårlig koncentration. Du kan også ofte opdage det ved ændret adfærd. Personer med stress eller begyndende stress, har det med at blive helt stille og lukke i eller blive irritable, vrede og aggressive.  

Det er meget normalt ikke at kunne mærke, hvornår én stresset situation bliver til mange, og i sidste ende udvikler sig til stress. Du lægger mærke til kroppens signaler, og netop derfor kan det være rigtig farligt, hvis det foregår over en længere periode på mere end 2 uger. Det er derfor vigtigt at pårørende træder til og hjælper. Når kroppen råber om hjælp, skal der lyttes og handles.

Det er helt normalt, hvis du kan genkende nogle af symptomerne på stress, specielt hvis du har en vigtig begivenhed lige om hjørnet, hvor du rent faktisk skal præstere. Men du skal være meget opmærksom, hvis flere symptomer har været til stede i flere uger.  

Det kan være svært at se i øjnene, når situationen er alvorlig, og der skal ske nogle markante ændringer. Du kan typisk ikke selv se eller overskue konsekvenserne af ikke at tage kampen op mod stress. Overblikket er væk og du føler dig fastlåst eller handlingslammet som konsekvens af  stresssygdommen. Det er her pårørende, kommer ind i billedet, for pårørende kan kærligt insistere og guide dig til hjælp og forandring, hvilket gør en stor og vigtig forskel for stressforløbet.  

Det første skridt på vejen mod at kunne hjælpe en person med stress, er at forstå stress og hvordan det påvirker. Det er nemlig en forudsætning for at hjælpe med at skabe ro og ændre stresspåvirkningen. Stress og selverkendelse går ikke hånd i hånd, hvilket også er grunden til at så mange udvikler stress - Simpelthen fordi den person, der går med stress tit og ofte er den sidste til at opdage det.  
‍
Der findes ikke et menneske, der vælger at få stress med vilje! Alligevel føler mange mennesker med stress sig skyldige i, at det er ”sket” for dem. Stress er som nævnt en naturlig reaktion på overbelastning af hjernen og ens følelsesliv – ord som skyld og bestemt type hører ikke til i behandling af stress!

Til dig, som er pårørende til stress

Stress berører og belaster sjældent kun den, der har udviklet stress, men ofte også de personer tættest på – de pårørende - dig. 

Du bliver meget nemt berørt af at din kære har det psykisk svært. Du kan ligefrem selv få det svært i disse situationer. Det er derfor vigtigt, at du ved, du er en uvurderlig ressource i alle faser af behandlingen af stress for din kære.  Det er også virkelig vigtigt, at der bliver taget hånd om dig, så du kan blive den bedste støtte for dig selv og din kære med stress, uden at du selv forsvinder i processen.  

Det er, hvad Hjælp Til Pårørende arbejder for – at hjælpe dig, så du kan hjælpe din kære! 

Vi har brugt flere år på at analysere og kortlægge, hvad du som pårørende mangler i din hverdag for at du, på den bedst mulige måde, kan passe på dig selv og din kære i denne svære situation. Hvilket forebygger, at du ikke selv udvikler tendenser til stress eller angst eller depression hen ad vejen. 

Hvad kan du gøre for at blive den bedste pårørende for din kære med stress?