Pårørende til Angst

Denne side er lavet til dig, der gerne vil forstå og have indblik i, hvad du eller din kære går igennem under angst. Du bliver guidet igennem, hvad angst er, hvordan angst påvirker din kære, og ikke mindst hvilke tanker, der kan gå igennem hovedet på din kære i denne svære situation med angst.  

Hvad er angst og hvorfor for får man angst?

Angst er i bund og grund en tilstand, der er sammensat af tankemæssige, følelsesmæssige, adfærdsmæssige og fysiske symptomer.

Angstanfald er utroligt ubehagelige, men de er ikke i sig selv farlige. Det er kroppens naturlige reaktion på fare. I sin naturlige form, er angst en overlevelsesmekanisme, der sætter i gang, når du er rent faktisk er i fare, men når du lider af angst, sætter dette system i gang uden en logisk forklaring.

Tankemæssige angstsymptomer:

  • Trusler
  • Farer  
  • Katastrofer

Fysiske angstsymptomer:

  • Hjertebanken  
  • Sveden over hele kroppen
  • Rystende hænder  
  • Mundtørhed
  • Musklerne bliver spændte
  • Fornemmelse af åndenød  
  • Kvældningsfornemmelse
  • Smerter eller trykken for brystet
  • Voldsom svimmelhed  
  • Fornemmelse af at man skal besvime  
  • Kvalme eller uro i maven
  • Dødhedsfølelse
  • Snurrende fornemmelse i handler, fødder eller omkring munden  
  • Vandladnings- eller afføringstræng

Adfærdsmæssige angstsymptomer:

  • Flugt
  • Kamp
  • Undgåelse
  • Raskløshed
  • Tankemylder
  • Handlingslammet  
  • Tendens til isolation  
  • Impulsivitet
  • Humørsvingninger

Følelsesmæssige angstsymptomer:

  • Tvivlende
  • Ængstelighed
  • Bekymret
  • Usikker
  • Panisk
  • Skyld
  • Skam
  • Overvældet  

Angst er en naturlig overlevelsesmekaniske, der sætter kroppen i alarmberedskab, så vi er klar til at kæmpe eller flygte. Det er rigtig smart, hvis vi står i en farlig situation.  

Forstil dig, at du kommer hjem, og din hoveddør står åben. Der burde ikke være nogen hjemme, og du er sikker på, at du låste den da du gik. Hvordan reagerer du? Der går typisk et chok igennem kroppen på dig, din vejrtrækning bliver hurtigere og dit blodtryk stiger, fordi du skal reagere nu og her på årsagen til, at din hoveddør står åben.  

Skal du gå ind (Kæmpe) eller ringe til politiet og vente et trygt sted (flygte)? En million tanker går igennem hovedet på dig på et splitsekund, fordi du skal vurdere, hvor farlig situationen er. Der kunne være tale om et indbrud – og tyven kunne potentielt stadigvæk være i dit hjem.  

Måske finder du ud af, at det er din veninde, der er kommet på besøg med hænderne fulde med madvare, og dermed ikke har kunne lukke døren efter sig. Så kan du slappe af igen. Du havde en god grund til at reagere, fordi der kunne være fare på færde, men du får en naturlig forløsning, fordi der var en åbenlys årsag til at døren stod åben.  

Når du lider af angst, kan angsten dukker op ud af det blå, og nærmest uden grund, sætte kroppen i alarmberedskab – en form for falsk alarm. Et psykologisk forsvar, hvor en forløsning af den naturlige angst ikke længere kan finde sted. Du er bange og i alarmberedskab, men du har ikke en logisk forklaring på hvorfor – og det gør dig endnu mere bange. Når du ikke kan finde en logisk forklaring, går din hjerne nemlig i gang med at lede efter et svar på reaktionen. Fordi du reagerer som om du er i fare, leder hjernen efter noget farligt. Den uforløste angst eskalerer og udvikler sig i stedet til et konstant indre pres, der typisk resulterer i en fortvivlende eller ængstelig adfærd, der også kan give fysiske symptomer. Denne form for angst, er straks mere alvorlig, nedbrydende og skal tages alvorligt.  

Det er vigtigt at forstå, at tanker vitterligt er det, der medfører angstreaktioner - afhængigt af, hvad der går igennem hovedet i en given situation.  

De umildbare- og autonome tanker spiller en meget vigtig rolle, når det handler om at håndtere angst. De autonome tanker, er de tanker, der går igennem hovedet på os, uden at vi egentlig gør noget - man kunne også kalde dem spontane tanker.  

Følelsesmæssigt er det er ikke andres reaktioner eller udtalelser, der trigger den angstramte. Det er tanker om episoden og de mulige konsekvenser, her af, der gør det. Der er heller ikke hjertebanken, der giver angst, det er forestillingen om, hvad hjertebanken er et tegn på eller vil medføre, der giver angst.

Billede af pige der holder hænderne for ansigtet

Angstanfald

Når din kære oplever et angstanfald, er det overaktiviteten i det sympatiske nervesystem, der medfører fysiske symptomer. Det sympatiske nervesystem er en del af det autonome nervesystem, hvilket betyder den del af centralnervesystemet, som ligger uden for viljens indflydelse. Det autonome nervesystem står for en række processer i kroppen bl.a. regulerer systemet blodtrykket og hjerterytmen. Sker der noget uventet eller overraskende, så bliver flygt eller kæmp beredskabet aktiveret. Reaktionen sker f.eks. igennem høj puls, koldsved, rystende hænder, eller spændte muskler.

Sat på spidsen, kan man sige; hvis man i situationen vurdere, at truslen er større end de ressourcer man har til rådighed for at afværge trussellen, så giver det angst.  

Trussel > ressourcer = Angst  

Vi ved, at det ikke er situationen i sig selv, men tankerne om det, der sker, der skaber angstreaktionen. Kroppen skelner altså ikke mellem et reelt trusselsniveau og et forestillet trusselsniveau, hvilket gør at kroppen reagerer med en fysisk alarmreaktion uanset hvad.

Det der sker, er at udfordringen i situationen virker alt for uoverskuelig og bliver vurderet som en stor trussel, samtidige med en vurdering af, at der ikke er en chance for at stille noget op mod udfordringen. Dette udløser angst som i en kæmp eller flygt situation, når vi er i reel fare.  

Akutte angstanfald kan typisk føre til:  

  • Åndenød
  • Hyperventilering
  • Svimmelhed
  • Besvimelse
Mor der kysser sit barn på panden

Til dig som er pårørende til angst

Angst berører og belaster sjældent kun den, der har angstsygdommen, men ofte også de personer tættest på – de pårørende - dig.

Du som pårørende, bliver meget nemt berørt af at din kære har det psykisk svært. Du kan ligefrem selv få det rigtig svært i disse situationer. Det er derfor vigtigt, at du ved, du er en uvurderlig ressource i alle faser af behandlingen for angst.  Det er også virkelig vigtigt, at der bliver taget hånd om dig som pårørende, så du kan blive den bedste støtte for din kære med angst - uden at du selv forsvinder i processen.  

Det er hvad Hjælp Til Pårørende arbejder for – at hjælpe dig, så du kan hjælpe din kære! 

Vi har brugt flere år på at analysere og kortlægge, hvad du som pårørende mangler i din hverdag for, at du på den bedst mulige måde kan tage dig af din. Hvilket forebygger, at du ikke selv udvikler tendenser til angst, stress eller depression hen ad vejen. 

Hvad kan du gøre for at blive den bedste pårørende til din kære med angst?  

To piger som ligger i en hængekøje

Hjælp til PårørendeUnivers:  

Vores pårørendeunivers har konkrete handlingsorienterede råd og værktøjer der kan klæde dig på til bl.a. at:

  • Hjælpe din kære med at skabe en god tilværelse  
  • Lærer dig hvordan du kan hjælpe med at skabe den ro din kære har brug for får at komme ud på den anden side af sin angst  
  • Starte en samtale
  • Have den svære samtale
Terapi videoer

Vores terapivideoer er en blanding er videoer med pårørende, psykisk syge og psykologer der alle har til formål at klæde dig bedst muligt på, så du kan blive den bedste pårørende for din kære.

Frirum

Derudover har vi et frirum specielt lavet til dig som pårørende, hvor du kan dele erfaringer med andre i sammen situation som dig, helt anonymt hvis du ønsker det.  Nogle har brug for at sted at komme af med sine tanker, hvor andre har mere brug for at læse råd fra andre pårørende, der måske allerede har været igennem det, du går igennem nu. Det er helt op til dig, hvordan du bruger det.  

SOS

SOS hjælper dig som pårørende i akutte situationer. En kombination af hurtig viden og animationsvideoer, der giver dig hurtig og handlingsorienteret hjælp.  

Læs mere fra vores vidensunivers