April 14, 2021

Depression – en form for smerte

Camilla Marie Andresen

22 år, Tidligere depressionsramt

Camilla giver dig her et indblik i hendes tanker, da hun var ramt af depression. Hun var god til at skrive sine tanker ned undervejs, og har valgt at dele dem med dig, for at give dig indblik i, hvordan depression kan påvirke tankerne. Camilla har det, den dag i dag, godt, men glemmer aldrig, hvordan hun havde den, da hun var ramt af depression.

En form for smerte

Depression er en form for smerte. Ens sind, er blevet til et land for de levende døde.

Det er svært at besvare spørgsmålet “Hvad er der galt?”, når der ikke er noget, der ikke er galt.

Det er trist, når man bliver så vant til smerten, at man begynder at sige “Jeg er vant til det”.

Man lever ikke. Man forsøger at overleve. Det er det eneste, man kan gøre.

Et menneske kan overleve næsten alt, så længe man kan se en ende på det. Så længe, der er håb. Men depression er som et bur uden en nøgle.

Kroppen lukker ned, når den bliver overbelastet. Sindet slukker lige så stille. Går i hi, indtil der er bedre tider i sigte. Efterlader dig følelsesløs, og kun halvt i live.

Uendelig tomhed.

Gennemtrængende smerte.

Længslen efter sjælen, noget lys, lidt glæde – det er alt, der er tilbage. Depression er en ond straf. Det er et lukket rum i helvede, hvor det kun er ens eget navn, der står på døren.

Selvom man mærker smerten. Selvom sindet lukker ned… Der er stadigvæk bevidsthed tilbage, der godt ved, hvad man er i gang med at miste. Hvad man allerede har mistet. Man ved det godt – og dét er det sande helvede.

Hvordan kan en person være så fortabt, og så stadigvæk være i live?

Hvordan kommer jeg over på den anden side?

Jeg plejede at forstå alting, nu er der ikke længere noget, der giver mening. Der er ikke nogen udvej. Der er kun smerte, og uanset, hvad du gør, kan du ikke løbe fra den.

Hjælp mig med at finde linen. Den line, som jeg kan bruge til at komme over på den anden side. Over på den side, hvor jeg kan gøre det, jeg har lyst til.

Jeg ønsker tit, at jeg havde et valg. At jeg kunne slukke alle følelser, og så ikke føle noget som helst. Men jeg er fanget i en storm. En krig, inde i mit eget hoved med følelser, der kæmper deres egen kamp. Lyset i nogle af følelserne holder mig i live. Men mørket i de andre følelser, raseriet, tristheden. De er stærkere end lyset. De drukner kærligheden og glæden, og efterlader mig med smerten.

Du kan læse mere om depression, og hvordan den påvirker her.

A pair of hands grabbing each

Brug for et frirum, hvor du kan møde andre pårørende?

Få adgang